Kvindesygdomme

Hos kvinder hænger følelser og underlivsproblemer tæt sammen. Man ser det hos nogle kvinder, hvor menstruationscyklus veksler i længde afhængig af den følelsesmæssige tilstand. Kvinden kan have perioder med 28 dage imellem menstruationerne og andre perioder med 35 dage imellem. Det ses ikke så tit i vore dage, fordi mange kvinder tager p-piller. Egentlig er det lige meget om der er 21 dage, 27 dage eller 34 dage imellem menstruationerne, bare det er nogenlunde regelmæssigt.

Rigtig gode erfaringer har jeg med kvinder, der tager mini-piller, hvor de i starten kombinerer det med homøopatica. Herved undgår de pletblødninger eller uregelmæssige blødninger.

Kvinder med gentagne tilfælde af svamp i underlivet kan have stor glæde af homøopatisk behandling. Oftest er det i form af autosanguisbehandling. Underlivsorganer og evt. andre organer bliver styrket og som oftest forsvinder svampen helt og kommer ikke igen.

For kvinder med celleforandringer på livmoderhalsen kan en kombinationsbehandling med homøopatica og mistelten få celleforandringerne til at forsvinde.

Sterilitet grundet en gammel underlivsbetændelse med efterfølgende   sammenvoksninger er der mulighed for at behandle.

Et eksempel: En kvinde med flere fibromer i livmoderen, voldsomme uregelmæssige og smertelige blødninger med store klumper henvender sig. Hun er ikke interesseret i konventionel lægelig behandling, hvorfor vi bliver enige om en homøopatisk behandling, der siden kombineres med en følelsesterapi.  Forløbet resulterer i at kvinden får normale, regelmæssige menstruationsblødninger uden klumper og uden smerter. Kvinden var inden hun kom hos mig scannet, hvor det var bekræftet, at hun havde fibromer. Desværre havde jeg ingen scanner, så at jeg kunne kontrollere om der var sket en ændring i fibromerne i løbet af behandlingen. Jeg måtte holde mig til de ændrede symptomer. Men det vigtigste var også, at kvinden var tilfreds.

lavendel...

Et andet eksempel: En yngre kvinde får pga. følelsesmæssigt traume ikke sine menstruationer mere, de er ganske enkelt ophørt. Kvinden er blevet sat i udsigt at skulle i hormonbehandling resten af livet, da hormonspejlet ikke er som det skal være og hun skal stimuleres hormonelt, såfremt hun ønsker at blive gravid.  Kvinden får hos mig den stærkest virkende homøopatiske behandling, nemlig autosanguisbehandling. Efter seks behandlinger får kvinden sin første menstruation i flere år. Efter ti behandlinger får hun menstruation regelmæssigt. Vi stopper behandlingerne. Efter ca. to år kontakter hun mig i anden forbindelse. Hun har lige siden haft regelmæssige menstruationer, og var på daværende tidspunkt blevet gravid. - I dette eksempel var kvinden konventionelt tilbudt hormontilskud, som ville have bevirket, at hendes egne kirtler, der danner pågældende hormon, var blevet mere og mere sløve. Kroppen vil registrere, at der er rigeligt hormon tilstede, fordi kvinden får det kunstigt tilført, derfor bliver den mere og mere sløv og kan efterhånden ikke producere noget selv. Istedet blev kvinden styrket med homøopatica, og ganske langsomt blev kroppen stærk nok til selv at kunne klare opgaven.

Læge Birgit Aalborg Funch, E-mail: baf@mail.dk    www.homoeopatisk-laegeklinik.dk