HØJDOSIS C-VITAMINBEHANDLING

C-vitaminbehandling er oprindelig startet i Tyskland for en del år siden. Her behandler man også i dag med højdosis c-vitamin i drop mod flere sygdomme bl.a. gigt, allergier, tungmetal-og kviksølvforgiftninger, mavesår, bakterie-og virusinfektioner, leversygdomme, alderdomstegn, svamp og kræft mv. 

 Siden har amerikanerne taget c-vitaminbehandlingen af kræft op til undersøgelse og er kommet frem til den behandling, som vi også anvender i Danmark. 

 Se dette lyder jo som om, at c-vitamin er et rent mirakelmiddel, der bare kan anvendes til alt, men sådan er det ikke. Tyskerne anvender c-vitamin kombineret med enten almindelig apoteksmedicin eller homøopatica, idet c-vitamin og lægemidler forstærker hinandens virkning uden at forstærke bivirkningerne af lægemidlerne. - Denne fremgangsmåde kan også anvendes i kræftbehandlingen med højdosis c-vitamin. Hvis en kræftpatient f.eks.lider af kvalme og appetitløshed, kan der i c-vitamindroppet blandes "kvalmestillende homøopatica". I virkeligheden findes der ikke kvalmestillende homøopatica, istedet er det homøopatica, der styrker lever og fordøjelse. Derved forsvinder kvalmen og appetitten vender tilbage. 

 C-vitamin er et naturligt næringsmiddel, som kroppen har brug for i mange processer:

  • Stimulering af hvide blodlegemer og antistoffer, dette medfører en stigning i kroppens immunforsvar.
  • Stimulering af kroppens egen interferonsyntese, dette har betydning ved kræftsygdomme og infektioner.
  • Stimulering af prostaglandiner, som stimulerer T-lymfocytdannelsen
  • Uskadeliggørelse af carcinogener og toxiske substanser, såsom kviksølv, cadmium, bly og andre tungmetaller.
  • Uskadeliggørelse af nitrat fra fordøjelsessystemet, som vi indtager med konserverede levnedsmidler.
  • Opbygning af kollagen i bindevæv. Bliver bindevævet svækket, er det meget lettere for en kræftknude at metastasere.
  • Sænkning af LDL-kolesterol og triglycerider (frie, fede fedtsyrer i blodet) mens der er en stigning af det gode kolesterol: HDL-kolesterol.
  • Stimulering af binyrebarksyntesen.
  • Vigtigt led i fedstofskiftet.
  • Indgår i histaminstofskiftet, hvor c-vitamin har en betydelig rolle i opbygningen og udskillelsen af histamin. Dette er af betydning for allergikere.

Det daglige c-vitaminbehov er sat til 60 mg daglig. 60 mg er det,der skal til for at undgå skørbug, som tidligere søfarende led af, da de sjældent fik frugt og grønt. De fleste mennesker kan indtage fra 1,5 g - 10 g daglig alt efter hvordan de lever i dagligdagen. Kræftpatiener er i et stort underskud af c-vitamin, hvorfor de får det så godt af store mængder c-vitamin, oftest i drop.

Ved følgende tilstande, har kroppen brug for en øget mængde c-vitamin:                   

  • Indtagelse af større mængder tobak, alkohol og kaffe.
  • Indtagelse af p-piller eller hormoner til overgangsalderen.
  • Længerevarende anstrengende stress-situationer.
  • Graviditet og amning.
  • Ekstreme fysiske og følelsesmæssige belastninger.
  • Fejlernæring og malabsorption.
  • Ved indtagelse af lægemidler, især acetylsalicylsyre, binyrebarkhormoner og tetracyklin.

Begyndende c-vitaminmangel ses ved følgende:

  • Hurtig træthed og appetitløshed.
  • Blødningstendens f.ex. tandkødsblødning eller næseblødning.
  • Parodontose.
  • Tendens til infektioner.
  • Dårlig sårheling.

Sværere c-vitaminmangel ses f.ex. ved:

  • Blodpropper i hjertet eller hjernen.
  • Tendens til gigt.
  • Tendens til knoglebrud.
  • Tidlig indsættende senilitet.
  • Kræft.

Min erfaring med højdosis c-vitaminbehandling er, at det giver energi og overskud og det virker livsforlængende De kræftpatienter, der vælger behandling,  oplever meget hurtigt en forbedring i form af større velbefindende og mere energi. Dr. Riordan fra USA anbefaler en behandlingsserie a´ mindst 24 gange. På dette tidspunkt ses ofte en ændring af blodprøvetal mod normalisering, for nogle patienter en tilbagetrækning af kræften f.eks ved en kontrolscanning, for andre patienter status quo. En enkelt patient har oplevet en mirakuløs helbredelse, men patienten fik højdosis c-vitamin og stålebehandling samtidigt. De bedste og hurtigste resultater opnås ved c-vitaminbehandling mindst to gange ugentlig og gerne samtidig med konventionel lægebehandling.                                                 Grundet lange ventelister til behandling herhjemme, ved strålebehandling, kan danske patienter få behandling i f.eks. Tyskland. Her har man den praksis, at patienterne kan tale med de konventionelle læger om andre behandlingsmuligheder De anbefaler ofte patienter  at modtage højdosis c-vitaminbehandling og misteltenbehandling samtidig med konventionel behandling. Det føles som en befrielse for patienterne, at de kan tale frit om forskellige behandlingsmuligheder, og at de kan få svar, som de kan bruge til noget. Desværre bliver de fleste patienter i Danmark frarådet ukonventionel lægebehandling, hvis de samtidig modtager konventionel kræftbehandling.                                                                                                   Det er meget vigtigt for alle patienter, at en behandling føles rigtig for den enkelte, således at der ikke sker en følelsesmæssig modarbejdelse af den valgte behandling Derfor må den enkelte patient tage sin sygdomssituation i egen hånd og få den støtte hos den læge, der kan støtte patientens valg enten det er en konventionel eller ukonventionel arbejdende læge. Men det bliver patientens eget valg.

Læge Birgit Aalborg Funch, E-mail: baf@mail.dk   www.homoeopatisk-laegeklinik.dk