Diagnose

Jeg er uddannet læge og har siden specialiseret mig i homøopatisk behandling. Derfor diagnosticerer jeg som andre læger med samtale, objektiv lægeundersøgelse, blodprøver og henvisninger til speciallæger eller sygehus med henblik på yderligere udredning. Desuden kan jeg tilføje en antroposofisk synsvinkel, en homotoksikologisk synsvinkel osv., dvs. jeg betragter patienten ud fra en helhed.

Sammen med patienten finder jeg frem til om behandlingen skal være ren holistisk eller om behandlingen skal være en kombination af konventionel lægelig behandling og holistisk lægebehandling.

Desuden udføres følgende:                                                                                       1.  Immunprofil  - en blodprøve, der sendes til Tyskland, for at blive analyseret. Det er en mere udvidet analyse af de hvide blodlegemer end den danske analyse, der kaldes en differentialdiagnose.                                                                                          2. Spektralanalyse - en mineraltest. Sendes til Tyskland, for at blive analyseret       

3. Blodkrystallisationsprøven er en lille blodprøve, der sendes til Tyskland. Her behandles prøven, således at der fremkommer et krystallisationsbillede. Dette billede er et spejl af sundhedstilstanden, dvs. vi kan i blodkrystallisationsbilledet se om en person er sund eller om der sygdomstegn på vej.                 Blodkrystallisationstesten kan ikke give den kliniske diagnose, men den kan give et vigtigt vink til yderligere at blive undersøgt.                                            Tidligt i et sygdomsforløb kan ses forstyrrelser i blodkrystallisationsbilledet som tegn på sygdom, disposition til en sygdom kan også ses. Det er muligt at udelukke en alvorlig sygdom og at få afklaret om et eller flere symptomer skyldes allergi, gigt, kræft eller anden kronisk sygdom. Har en person fået svar på testen, kan han/hun få den endelige kliniske diagnose i det traditionelle system tidligt i forløbet. Det er så muligt at indsætte en helhedsbehandling meget tidligt i forløbet.

4. Tungmetaller, f.eks. kviksølv. bly, cadmium m.fl. kan testes.                          Tungmetaller, kviksølv, bly mv. deponeres i organerne f.eks. i leveren, i nyrerne, i bugspytkirtlen, i hjernen eller i knoglerne. De kan kun findes i blodet, hvis det drejer sig om en akut forgiftning. Derfor anvendes en chelatbinder, et præparat, der skal frigøre tungmetallerne fra depoterne til blodet. Når tungmetallerne er frigjort til blodet, kan de udskilles med urinen. 

5. Fødemiddelintolerance. En blodprøve sendes til et tysk laboratorium, hvor prøven testes for 300 af de mest almindelige fødemidler, kød, fisk, hævemidler, frugt, nødder og frø, grønsager, salater, svampe, oste - mælkeprodukter, konserveringsmidler, farvestoffer og andre tilsætningsstoffer, kornprodukter, kaffe og teer, olie, æg, sukkerstoffer og krydderier. Intolerancen vurderes om den er svag, middel, stærk eller meget stærk og vejledning følger med i hvordan intolerancen skal behandles fremadrettet.

6. Candida og andre tarmproblemer. En afføringsprøve undersøges for bakterier i tynd - og tyktarm og om bakterierne er tilstede i det rette mængdeforhold. Desuden kan undersøges for candidasvamp i tarmen. Analysen udføres på et tysk laboratorium, og der medfølger vejledning i at komme videre.

7. Eget laboratorium kan undersøge blodprocent, sukker, levertal, kolesterol, triglycerid, serum - kreatinin, kalium samt hjertekardiogram.