artikler

1. Et hjertesuk! (Offentliggjort I tidsskriftet "Tidslerne" nr. 1 2000)

2. Mistelten - en supplerende behandling. (Tidslerne 2005)

3. Mistelten og brystkræft - Behandling af brystkræft med Iscador - et misteltenpræparat. En sammenfatning af undersøgelser og resultater.
(Offentliggjort I tidsskriftet "Tidslerne" nr. 3 1997)

Et hjertesuk!

Jeg sidder I min klinik med en kræftpatient foran mig. Hun kommer, fordi hun har fået tilbagefald. Hun blev opereret for to år siden - ingen efterbehandling. Operation var nok til at helbrede hende, fik hun at vide. Hun valgte at tro på lægerne på specialafdelingen, hun valgte at tro på, at hun nu var rask. - Man har på nuværende tidspunkt fundet en stor metastase et andet sted i kroppen. Hun får konventionel cancerbehandling, men har samtidig valgt at søge ukonventionel behandling, hvorfor hun nu sidder hos mig. Hun er forvirret, hvad skal hun vælge og hvad skal hun tro på? Hun tvivler på lægerne på specialafdelingen, fordi hun ikke ved, hvorfor de siger, at den behandling hun nu får er tilstrækkelig, det sagde de også sidst. Er det fordi de virkelig mener det, eller er det fordi bevillingerne på pågældende afdeling er ved at løbe ud? Selv mener hun ikke at konventionel behandling er tilstrækkelig, og hun føler sig narret med livet som indsats, fordi man efter operationen gav udtryk for at hun var færdigbehandlet. Livet har vist hende, at det var hun ikke!

Kræft er en langsomt udviklende sygdom ofte over 15 - 20 år, måske mere. Mange har gjort sig tanker om, hvorfor den opstår. Man ved idag, at den kan sættes i gang af forskellige ydre faktorer såsom: virus, kemiske midler, strålepåvirkning, dårlige fødevarer mv. Ens egen holdning og den måde man tackler kriser på er utrolig vigtig for udviklingen og forløbet af en kræftsygdom. Det er kendt, at man kommer igennem følelsesmæssige kriseperioder, hvis man får en kræftdiagnose, men det er meget forskelligt, hvordan man tackler kriseperioderne. Det er en god ide at tage sit liv op til revision og at tage ansvaret for sit liv, da det gør en stærk.

Efter min erfaring er kræft en kronisk sygdom på linie med dissimineret sclerose, gigt og lign. Dvs. man har den resten af sit liv ligesom, at man har andre kroniske sygdomme resten af livet. Derfor er man ikke færdig med sygdommen blot fordi man er opereret. Det er muligt, at man ingen konventionel efterbehandling skal have. Men en sygdom er en påmindelse om, at noget skal ændres. Hvordan kan man tro, at hvis symptomet på sygdommen ( tumoren ) fjernes, så er man 100% rask, såfremt man overlever i 5 år? Derimod er det logisk, at hvis man fortsætter med sin uvane f.eks. mad af dårlig kvalitet, negative tankevaner eller andet, så vil der komme et nyt symptom dvs. en ny tumor og så kalder man det tilbagefald eller recidiv.

Desværre er der ikke en og kun en årsag til kræft. Det ville være dejlig nemt, men vi er forskellige både fysisk og følelsesmæssigt . Den ene person kan have en følelsesmæssig svaghed og den anden kan have en fysisk svaghed. Kræften rammer os, hvor vores svaghed er. Det kan være vanskeligt at finde sin svaghed, ofte har man flere. Det vil altid ligge i baghovedet på en kræftpatient, at der måske kan dannes flere kræftknuder, og desværre må de resten af livet leve med denne usikkerhed. Derfor er rådgivningen fra de fleste behandlere også omfattende.

Selv anbefaler jeg en kost af en god kvalitet med mange gode grønsager og megen frugt. En kræftpatient er som regel altid i underskud af vitaminer, mineraler mv., hvorfor de bør have en god portion kosttilskud. Nogle kræftpatienter kan holde sin kræftsygdom nede ved udelukkende at spise en makrobiotisk kost, men ofte er det en meget stor omvæltning at gå i gang med.

Mistelten er absolut anbefalelsesværdig. Skal man opereres, vil det være klogt at starte med misteltenpræparat 3 - 4 uger inden operationen. Gør man det, forebygger mistelten infektioner og forebygger spredning af kræftceller i forbindelse med operation. Hele forløbet bliver langt mere ukomplceret end, hvis man undlader mistelten.

Misteltenen styrker immunforsvaret, reparerer DNA i hvide blodlegemer, arbejder henimod at skabe den rette balance mellem de forskellige hvide blodlegemer og nedbryder tumorvævet, men i langsomt tempo. Ofte sker nedbrydningen af tumorvævet langsommere end dannelsen af nye tumorer, derfor er mistelten ikke nok, hvis man har en stor tumor, hvorfor der anbefales operation eller anden behandling samtidig. Mistelten er til gengæld god til at forebygge tilbagefald. Den arbejder stille og roligt henimod en sund balance af de hvide blodlegemer.

Mistelten anbefales samtidig med adjuverende behandling. Patienter får færre bivirkninger ved kemo/stråleterapi uden at den adjuverende behandling forstyrres. Oftest undgår patienter kvalme, opkastninger, hårtab, anæmi, sår i munden mv. - Hvor ville man kunne hjælpe mange mennesker, hvis man ville acceptere mistelten`s effekt på formindskelse af bivirkninger ved f.eks. kemoterapi og evt. tage præparatet i brug på konventionelle afdelinger. Mht. misteltens undersøgelser og virkninger skal jeg henvise til artiklen offentliggjort i Tidslerne om: " Mistelten og brystkræft" september 1997.

Højdosis C-vitaminbehandling som infusion er endnu en mulighed. C-vitamin stimulerer immunforsvaret, nedbryder og hæmmer kræftceller.De fleste undersøgelser/ erfaringer kommer fra amerikanske læger, der har haft flere gode resultater med C-vitamin og på det varmeste anbefaler det. Højdosis C-vitaminbehandling virker som en lille " kemokur ", dog er der ingen bivirkninger, derimod får patienter det godt efter behandlingerne. C-vitaminbehandling kan foregå samtidig med anden adjuverende behandling.

Selv behandler jeg med mistelten og C-vitamin samtidigt. Sideløbende kan gives støttebehandling med homøopatiske præparater. Patienter, der kommer igennem et sygdomsforløb, er ofte meget trætte og ofte vedblivende trætte. Til disse patienter kan jeg anbefale en antihomotoxisk behandling, som er en homøopatisk behandling. Formålet med denne behandling er styrkelse af organer, immunsystem, reparation af enzymskader og evt. andre skader samt styrkelse af kroppen pgra. bivirkninger efter adjuverende behandling. Efter denne behandling føler patienter sig godt tilpas, får lidt mere energi, dog ikke så energifyldte, som da de var 25 år. - Ved visse kræftsygdomme kan injiceres homøopatica, der hjælper kroppen til at danne antistoffter mod deres kræftsygdom.

Alt i alt kan man sige, at der er noget at gøre, hvis man får diagnosen kræft; men de bedste resutater fås, når man henvender sig i god tid både når det drejer sig om konventionel behandling, men så sandelig også, når det drejer sig om ukonventionel behandling.

Mistelten – en supplerende behandlingsmulighed?

En oversigt over mistelten med de seneste undersøgelsesresultater indenfor brystcancer og malignt melanom – modermærkekræft.

Af læge Birgit Aalborg Funch, Homøopatisk Lægeklinik, Odense. Tlf.: 65960077

Mistelten har været kendt på jorden helt tilbage fra fortællingerne om de nordiske guder. Senere i historien beskrives det, at kelterne har anvendt den til at behandle en del sygdomme med. I vor tid var det grundlæggeren af antroposofisk videnskab, Rudolf Steiner, der kort før sin død, påpegede at mistelten kunne anvendes mod kræftsygdomme. Denne tanke arbejdede de antroposofiske læger i Europa videre med. På Lukasklinikken i Arlesheim i Schweiz blev der oprettet en forskningsenhed, som undersøgte misteltens egenskaber om hvilke stoffer den indeholdt og hvilke der var aktive overfor en cancersygdom. Det første misteltenpræparat til injektion blev fremstillet i 1917, det hed ”Iscar”. Herefter fulgte en lang periode, hvor man indhentede erfaringer omkring brugen og virkningen af mistelten. Allerede dengang så man, at der var en hæmning af maligne tumorer uden at sundt væv blev beskadiget. Samtidig så man en stigning af almenbefindendet og af livskvaliteten uafhængig af hvilken tumor, der var tale om. I 1938 blev den første naturvidenskabelige forskning udført omkring den tumornedbrydende virkning af mistelten. Herefter fulgte en del undersøgelser af cancerpatienter, der fik mistelten. Patienterne opsøgte selv de mindre klinikker, der udførte misteltenbehandlingen.. Flere klinikker udførte samtidig undersøgelse over hvordan det gik de patienter, der havde fået mistelten til sammenligning med patienter, der ikke havde fået misteltenbehandling, hvor klinikkerne fik lov til at anvende patientdata fra sygehusene som kontroller. Der var således ikke tale om randomiserede undersøgelser, som man i dag kræver, for at have dokumentationen i orden. Disse undersøgelser viste dog, at mistelten har en tumornedbrydende effekt, at de hvide blodlegemer og dermed immunforsvaret stimuleres, at misteltenbehandling er foreneligt med kemo- og strålebehandling, at livskvaliteten øges og ikke mindst at mistelten har en livsforlængende effekt.

Forholdene i dag: Disse undersøgelsesresultater har betydet, at der har været større og større tilgang af patienter til disse klinikker. I dag får så godt som alle cancerpatienter misteltenbehandling, det er faktisk den eneste behandling, som man med sikkerhed ved, at alle cancer-patienter i Tyskland får i dag. Der har i mange år været tilskud til mistelten i Tyskland, men for et par år siden blev tilskuddet taget væk af økonomiske årsager. Tilskuddet er dog for ca. et år siden kommet tilbage. Flere konventionelle læger på de store onkologiske afdelinger i Tyskland tilråder deres patienter at tage både mistelten og højdosis C-vitamin sideløbende med den konventionelle behandling. Dette kan danske patienter, der modtager behandling i Tyskland også komme ud for. Omkring 1990 og senere er der blevet sat flere randomiserede og klinisk kontrollerede under-søgelser i gang. Det betyder at vi kan få dokumenterede naturvidenskabelige undersøgelses-resultater og der er så småt begyndt at komme resultater fra nogle af dem.

Naturprodukt: Mistelten er helt igennem et naturprodukt. Misteltenen dyrkes i Sydeuropa på store plantager, hvor den vokser som en snylter på bl.a. egetræer, fyrretræer, æbletræer, elmetræer og grantræer. Det tager ca. 7 – 10 år for misteltenen at vokse frem, så den kan høstes og anvendes til medicinsk brug. Den høstes både sommer og vinter, indholdsstofferne findes i lidt forskellige mængder alt efter om det er sommerhøst eller vinterhøst. Misteltenplanten er tvekønnet med både han - og hun blomster.

Indholdsstoffer: Mistelten indeholder følgende aktive stoffer: Viscotoxin, mistellektin, alkaloid, aminosyrer, oligo-og polysaccharid. Viscotoxin er et polypeptid, der virker ved at ødelægge cellemembranen i en cancercelle (nekrotiserende celledød). Derudover sker der en aktivering af makrofager og en stigning i granulocytternes fagocytoseevne; dvs. der sker en aktivering af de hvide blodlegemer så de bliver bedre til at ødelægge fremmedstof. Mistellektin er et glycoprotein, der inducerer en programmeret selvødelæggelse (adoptose) af cancercellen og hæmmer dannelsen af proteinstoffer, som normale celler ikke har brug for. Der findes 3 mistellektinstoffer I, II, III. Det har vist sig at mistellektin I er det vigtigste. Dette findes både i frisk misteltenekstrakt og i gæret ekstrakt. Undersøgelser har vist, at der sker en stigning i granulacyt-/lymfocyt-og leucocyttallene, aktivering af NK-celler (natural killercells), fagocytosestigning, frigørelse af cytokiner, dannelse af betændelsesceller og en temperaturstigning. Alkaloid. Der er isoleret forskellige alkaloider afhængig af værtsplanten, som mistelten vokser på. De ødelægger celledelingen af kræftceller. Polysaccharid findes både i den grønne stængel og bladene samt i bærrene på Viscum album. Man har i dyreforsøg påvist en interaktion, en form for samarbejde, mellem polysaccharid og mistellektin, det betyder at der sker en stigning i NK-cellerne, som er de hvide blodlegemer, der benævnes naturlige dræberceller. Samtidig øges fagocytoseaktiviteten (de hvide blodlegemer, der ødelægger fremmedstof). Aminosyren Arginin har i dyreforsøg vist tumorhæmning. Oligosaccharid har i dyreforsøg vist tumorhæmning. Samtidig er påvist en frigørelse af interferon-gamma og en øgning af NK-celle-aktiviteten. Flavonoid har i dyreforsøg vist tumorhæmning. Både viscotoxin med sin cytotoxiske og cytostatiske egenskab og mistellektin med sin stærke immunstimulerende virkning er vigtig, men også samspillet mellem alle indholdsstofferne i mistelten er vigtig.

Funktion Misteltenekstrakt stabiliserer DNA i lymfocytter og generelt er de hvide blodlegemer i immun-forsvaret beskyttet af mistelten mod en induceret kemoterapiskade i DNA, men kun hvis mistelten gives sideløbende med en kemoterapi. Det ser således ud til, at mistelten er det mirakelpræparat, som alle læger har drømt om at finde for at få bugt med en cancer. Desværre arbejder mistelten meget langsomt, og kan ikke få nedbrudt en hurtigvoksende cancer. Mistelten er mest effektiv i tidlige cancerstadier, ved celleforandringer og har sin force i forebyggelse af recidiv tilfælde (tilbagefald). Det er ikke sådan, at mistelten ingen virkning har på sene cancertilfælde, man skal bare forestille sig, at der står en kamp mellem en hurtig voksende cancer og en langsom arbejdende mistelten. Selv i sene cancerstadier, kan man se en livsforlængelse, hvor patienterne tilmed har det godt. Der findes en del forskellige misteltenpræparater på markedet. De er ikke fuldstændig ens. De mest almindelige i Danmark er Iscador, Helixor og Abnobaviscum, men der findes flere forskellige. De inddeles efter hvilket træ, de har vokset på, f.eks. Iscador P, Helixor P eller Abnobaviscum Pini, som alle har vokset på et fyrretræ. Nogle misteltenpræparater egner sig bedst til at forebygge DNA skader ved en konventionel behandling, mens andre har en stærkere tumornedbrydende effekt.

Tidligere undersøgelser Tidligere ikke-randomiserede undersøgelser af mistelten udført fra ca. 1940 til 1980 har alle vist en effekt af mistelten. I 1989 blev publiceret en dansk undersøgelse i ”Ugeskrift for Læger”. Den var lavet på nyrecancerpatienter i stadium IV med lungemetastaser, 14 patienter indgik, og den viste, at mistelten ingen effekt havde på overlevelsen. Dette kunne man ikke forvente, da patienterne var langt henne i deres kræftsygdom og mistelten ikke har den største synlige effekt på en cancer i stadium IV, derimod er det i de tidlige cancerstadier, at der kan observeres en effekt. Desværre er det denne undersøgelse; som mange danske læger kan huske og derfor henholder sig til den dag i dag, hvilket er en skam for patienterne.

Nyere undersøgelser Undersøgelser over malignt melanom begrænser sig til nogle få gamle kliniske undersøgelser og casestories, men i 1999 og i 2005 er der publiceret undersøgelser.

Undersøgelse i 1999:

A. En af de undersøgelser, der vakte opsigt for en del år siden var en randomiseret og klinisk kontrolleret undersøgelse over malignt melanom (modermærkekræft), som blev udgivet i 1999. 830 patienter med malignt melanom, hvor den primære kræftknude var større end 3 mm, blev opereret og blev derefter behandlet med en af følgende:

lavdosis interferon-alfa
lavdosis interferon-gamma
Iscador M, 102 patienter fik dette.
Kontrolgruppe uden yderligere behandling, hvori indgik 415 patienter.

Patienterne blev behandlet med subcutane injektioner af enten lavdosis interferon eller Iscador M igennem et år. Herefter blev de observeret i i alt 6 år. Resultatet kom dengang frem i pressen på den måde, at mistelten skulle have en negativ effekt på cancerknuderne. Derimod viste undersøgelsen at hverken lavdosis interferon eller Iscador havde nogen effekt på overlevelsen og man kom frem til, at det var ligegyldigt om de overhovedet havde fået disse injektioner eller ikke.

Både i Tyskland og herhjemme blev det slået stort op som om mistelten var farligt.

I Tyskland har man haft store erfaringer med, at mistelten netop har en god effekt mht. overlevelse på malignt melanom. Derfor kom ovennævnte resultat som en stor overraskelse. En af misteltens store styrker ligger i, at den er effektiv til at forhindre recidiv eller tilbagefald efter en operation. Normalt nøjes man ikke med at behandle patienterne i kun et år. Canceren skal gerne have været i ro igennem 3 – 5 år inden man påtænker at nedsætte behandlingshyppigheden og som regel fortsætter patienten gerne behandlingen i 10 år muligvis længere, dog med tiltagende pauser.

Undersøgelse i 2005:

B. I 2005 er netop publiceret et multicentrisk, kontrolleret, epidemiologisk kohortstudie over malignt melanom, modermærkekræft i stadie II – III uden metastaser behandlet med misteltenekstrakt, Viscum album L, Iscador P.

686 patienter fra 35 forskellige centrer indgik i undersøgelsen, heraf var 357 kontroller. Det primære formål med undersøgelsen var at undersøge overlevelsen. Sekundært var det en generel undersøgelse af sygdomsfri overlevelse samt metastasefri overlevelse især vedr. hjernemetastaser. I begge grupper indgik nogle få patienter, som fik enten stråler, kemo- eller immunterapi. Dog var der lidt flere patienter i misteltengruppen, der fik kemoterapi, mens der var lidt flere patienter i kontrolgruppen, der fik immunterapi. Patienterne fik subcutane injektioner mindst 6 måneder og i gennemsnit 30 måneder. Som udgangspunkt stod begge grupper lige mht. demografi (befolkningsbeskrivelse), tumorforhistorie og risikofaktorer. I misteltengruppen var der en signifikant længere overlevelse end i kontrolgruppen. Mht. tumorfri og hjernemetastasefri overlevelse var misteltengruppen signifikant overlegen. Hyppigheden af lunge- og hjernemetastaser iagttoges signifikant lavere i misteltengruppen end i kontrolgruppen. Forfatterne konkluderer at en langtidsbehandling med mistelten for patienter med primær, malignt melanom med middel til høj risiko ser ud til at være en sikker og fordelagtig behandling. Tumorvækst sås ikke under behandlingen. Publiceringen fra 2005 stemmer overens med tidligere erfaringer og historiske undersøgelser.

Sammenligning af A og B:

Sammenligner vi disse to undersøgelser, ses følgende:

I undersøgelse A indgår mere end 50% af patienterne i stadie III sammenlignet med undersøgelse B, hvor kun 5 - 8% af patienterne har en tumor i stadie III.
I undersøgelse A havde mere end 60% af patienterne en tumor større end 3 mm mens det i undersøgelse B kun var 8,5%, der havde en tumor større end 3 mm.
Behandlingsvarigheden med mistelten var i undersøgelse A højst et år, mens den i undersøgelse B var 2,5 år.
I begge undersøgelser blev anvendt fermenteret (gæret) misteltenekstrakt, men i undersøgelse A blev alle patienter behandlet med Mali, M (misteltenen har vokset på æbletræ), hvorimod 83,3% af patienterne i undersøgelse B blev behandlet med Pini, P (mistelten har vokset på fyrretræ). I undersøgelse B er det anskueliggjort at mistelten, der vokser på Pini (fyr) er mere effektivt mht. overlevelse end mistelten, der vokser på mali (æble) for patienter med malignt melanom.
Opfølgningstiden efter behandlingsafslutning var kortere i undersøgelse B end i A. Forfatterne mener, at det er usandsynligt, at opfølgningstiden har haft indflydelse på resultaterne
I undersøgelse A drejer det sig om 102 patienter fra 45 forskellige klinikker, der behandles med mistelten mod 329 patienter fra 35 forskellige klinikker i undersøgelse B. Antallet af patienter med risiko for at dø aftog i undersøgelse B fra 52 til 44 patienter på 4 år. I undersøgelse A var risikoen aftaget fra 22 til 20 patienter på 8 år.
I begge undersøgelser så man ingen terapiassocieret tumorvækst, ej heller øget vækst af hjernetumorer.

Som konklusion på ovennævnte to undersøgelser må nævnes, at patienterne i undersøgelse A var betydelig dårligere med en sværere sygdom og en dårligere prognose end patienterne i undersøgelse B. Dette er formentlig en væsentlig årsag til at overlevelsen var bedre i undersøgelse B end i undersøgelse A. Desuden må det påpeges, at behandlingstiden på højst et år i undersøgelse A har været for kort samt at mistelten Pini er mere effektiv end mistelten Mali i det pågældende tilfælde. Til slut må det siges, at misteltenbehandling er en fordelagtig og sikker behandling for patienter med modermærkekræft. En større livskvalitet vil alle patienter opnå, det har undersøgelser vist.

Undersøgelser over brystcancer Der er lavet flere undersøgelser over brystcancer. I 2002 blev publiceret et multicentrisk, sammenligneligt kohortestudie over ikke metastatisk brystcancer, som blev behandlet med fermenteret mistelten i højst et år. Der var signifikant færre tilbagefald, men ingen bedre overlevelse sammenlignet med kontroller. I 2004 er publiceret et multicentrisk, sammenligneligt, epidemiologisk kohortestudie med parallelgruppedesign og tilfældigt udvalgte klinikker og patienter i Tyskland og Schweiz til undersøgelse af primær, ikke metastaserende brystkræft. Undersøgelsen er lavet som en langtidsundersøgelse på primær, ikke metastaserende brystkræftpatienter i stadie I – III, der efter operation fik adjuverende behandling i form af kemo-, stråle-og hormonbehandling, derudover modtog de behandling med misteltenekstrak i form af Viscum album L, ”Iscador”. 1442 patienter indgik med 710, der fik konventionel efterbehandling samt mistelten og 730 kontrolpatienter, der kun fik konventionel efterbehandling. Mistelten blev givet som subcutan injektion i mindst 3 måneder og i gennemsnitligt 52 måneder. Observationstiden efter undersøgelsen varede mindst 3 år. Det primære formål med undersøgelsen var at undersøge hyppigheden af uønskede lægemiddelbivirkninger. De sekundære formål var sygdomssymptomer og terapiafhængige symptomer samt overlevelse.

Resultat I misteltengruppen var der en signifikant lavere procentdel, 16,3 %, der fik bivirkninger af den konventionelle kræftbehandling mod 54,1% i kontrolgruppen. I misteltengruppen var der ingen svære bivirkninger., der var dog 0,8 %, der udviklede systemiske bivirkninger (svækkelse, træthed, udmattelse, infektion i huden, hyperaktivitet, utilpashed og mavebesvær) i lettere grad og 17,3 %, der udviklede lokale bivirkninger (rødmen, kløe, hævelse og smerter omkring indstikstedet enkelte med let feber), hvilket kan ske, hvis dosis øges for hurtigt. I misteltengruppen forsvandt flere hyppige bivirkningssymptomer og mht. overlevelse var der en signifikant længere overlevelse i mistelten-gruppen end i kontrolgruppen. Det skal nævnes, at som udgangspunkt, havde man valgt, at tage de dårligste patienter i misteltengruppen og ikke i kontrolgruppen. Med denne undersøgelse over brystkræft har vi fået endnu en bekræftelse på, at mistelten- injektioner absolut er en fordel for brystkræftpatienter, både fordi misteltenbehandling giver en længere overlevelse og fordi misteltenbehandling medfører færre bivirkninger i forbindelse med en kemo-, stråle- eller hormonbehandling. Sammenligner man de to ovennævnte undersøgelser, kan man se, at det er vigtigt, at misteltenbehandlingen varer ved i mere end et år og helst i mindst tre år. Normalt anbefales en brystkræftpatient at fortsætte med misteltenbehandling resten af livet dog med pauser indimellem, for at få den optimale effekt.

Virkning Virkningen af mistelten er et samspil mellem en beskyttende effekt af immunforsvarets celler og en cytostatisk / cytotoksisk (tumornedbrydende) effekt. Misteltenpræparatet vælges ud fra diagnose og køn. Det gives som injektion subcutant (lige under huden) og svarer til at tage insulin, hvilket de fleste kan lære at gøre selv. I dag vil de fleste praktiserende læger og hjemmesygeplejersker være behjælpelig, dog findes der stadigvæk enkelte, der er meget imod at give en patient mistelten. Tidligere har man forsøgt at fremstille en misteltentablet, men denne viste sig at være uden virkning. Undersøgelser har vist, at den optimale virkning opnås ved subcutan injektion.

Livskvalitet Den dag i dag kan man undre sig over at det er så svært for mistelten at trænge igennem til behandlerne. I Danmark gør vi en hel del for kræftpatienter, de får i første omgang et behandlingstilbud og evt. psykologhjælp, de får en paryk og make up kursus. Senere får de tilbud om sygepleje, hjemmejhjælp, smertebehandling, hvis de har behov for det, egen læge kommer jævnligt på besøg, der er støtte fra det palliative team og evt. til sidst kan der være mulighed for hospice. Misteltenen, hvor blev den af? Den hører så sandelig også hjemme i den sidste periode af en kræftsygdom. Misteltenen øger livskvaliteten med bedre søvn, appetit og mindre smerteniveau. Desuden er den livsforlængende med samtidig god kvalitetstid i den tid der er tilbage. En læge har engang udtrykt at misteltenen giver en god død, det er da også værd at tage med eller ikke? Det er underligt, at mistelten virker i Schweiz, Tyskland og Østrig m.fl., men ikke i Danmark? Hvad har vi danskere dog gjort? Så forskellige er vi vel ikke?

Kræftformer Mistelten kan anvendes ved alle kræftsygdomme, f.eks. er der gode erfaringer med kræft i æggestokkene, brystkræft, tyktarmscancer, malignt melanom, bronkogent carcinom og mange flere; dog er man tilbageholdende overfor leukæmier og lymfomer, da man har mistænkt mistellektin for at kunne stimulere både de sunde og syge hvide blodlegemer. Dette er dog ikke tilfældet fordi man i undersøgelser har observeret at mistellektin kun stimulerer de sunde celler i immunforsvaret, mens de ødelægger de syge celler. Mistelten ser ikke ud til at virke tumornedbrydende ved lungekræft, men den øgede livskvalitet og immunstimulation opnår patienterne.

Konklusion Generelt set er behandling med mistelten en fordel i tidlige cancerstadier sideløbende med konventionel behandling, for at forhindre et tilbagefald. I senere cancerstadier er det en fordel, da mistelten virker livsforlængende og samtidig bedrer livskvaliteten. I den allersidste tid er mistelten en fordel, da den giver en god død. De danske læger har desværre betragtet Mistelten som et præparat, der skulle stå alene i kræftbehandlingen og konkurrere med kemopræparater. Derfor betragtes Mistelten som uden virkning. Misteltens styrke er derimod som forebyggelse af tilbagefald (recidiv) og som adjuverende behandling til både operation, stråling, kemo- og hormonbehandling. Den beskytter mod DNA skader, styrker immunforsvaret og nedbryder tumorvæv om end langsomt., og derved virker den livsforlængende. Undersøgelser har vist, at hvis en patient behandles i 4 år med et misteltenpræparat får patienten 1 års forlænget levetid, ved 8 års behandling fås yderligere 2 års overlevelse, derfor skal mistelten indtages over en årrække og ikke mindre end 4 år. Ovennævnte er vist ved undersøgelser i udlandet (hovedsagligt Tyskland), og tyskerne har taget det til sig, så mistelten i dag fås med 100 % tilskud fra det offentlige. Man kan sige om mistelten, at den opbygger og bevarer patientens sundhedstilstand, selv når denne er i gang med en konventionel kræftbehandling. - Mistelten arbejder godt sammen med både konventionel kræftbehandling og højdosis C-vitamin. Mistelten er receptpligtig og sygeforsikringen "danmark" giver tilskud. Foreligger der en terminalbevilling, går misteltenen ind under denne, fordi misteltenen er receptpligtig.

Mistelten og Brystkræft

Behandling af brystkræft med Iscador - et misteltenpræparat. En sammenfatning af undersøgelser og resultater.

Fra den nordiske mytologi er misteltenen kendt, hvor den blinde Høder på opfordring fra den onde Loke dræber sin halvbroder, den gode Balder med en pil af mistelten. Balder repræsenterer solkraften og er leder af den åndelige verden. Høder repræsenterer forstandskraften og er leder af den synlige verden, men er blind for den åndelige verden. At Balder bliver dræbt, medfører at ragnarok nærmer sig og dermed undergangen af den åndelige verden.
Menneskene kan dårligere og dårligere se den åndelige verden, men kun opfatte sansever- denen, og så begynder kræftsygdommene at indfinde sig. Den skyldige mistelten må selv i dag sone sin brøde. Som gammel måneplante er den bundet af månekræfter med frodig vækst, og kan som den eneste genkende og beherske en kræft- sygdom, da den i sig selv har overvundet denne tendens. Formålet med misteltenen er ikke kun at kurere kræftsygdomme, men at gøre menneskene på jorden stærke og hele, så de kan gennemskue og forstå den åndelige virkelighed.
På kelternes tid blev den holdt hellig af druiderne (deres præster). Den blev betragtet som et middel, der kunne helbrede alt og har siden middelalderen været kædet sammen med lidelser af alvorlig karakter som f.eks. epilepsi, forhøjet blodtryk, leddegigt, astma, smerter omkring hjertet og depression. Desuden brugte man den ved søvnforstyrrelser og for at beskytte sig mod vrede og onde væsener. Misteltenen betragtes som et levn fra vores gamle måne, en dyreplante, den er ikke et egentligt jordvæsen og kan kun vokse på buske og træer. Dens frø går til grunde, når de berører jorden.

Misteltenens egenskaber                                                                                                   Mistelten blev første gang i nyere tid anvendt i kræftbehandlingen for ca. 70 år siden. Anven- delsen bygger på menneskekundskab og er bekræftet af Rudolf Steiner, grundlæggeren af antroposofisk åndsvidenskab. Han forklarede, at misteltenen har tre egenskaber i dens he- lingsproces:                                                                                                                           1. Opløsning af tumorceller, men ikke af sunde celler - den cytostatiske effekt.
2. Stimulering af brisselen (thymus), hvor der sker en formering af hvide blodlegemer, som øger immunforsvaret.
3. Øgning af røde blodlegemer og oftest en let temperaturforhøjelse, som har betydning for forbindelsen af sjælen med det fysiske liv på jorden.                                                              Mange læger verden over har siden arbejdet videre med misteltenbehandling, og i dag findes adskillige videnskabelige artikler fra udlandet, der kan dokumentere virkningen af behand-     lingen.                                                                                                                                   I Arlesheim i Schweiz findes Lukasklinikken, en antroposofisk klinik, der har specialiseret sig i behandling og efterbehandling af kræft. Desuden har de tilknyttet en forskningsafdeling. Klinikken har eksisteret i så mange år, at deres undersøgelser bygger på meget store patientmaterialer. Tilsvarende Lukasklinikken findes en del andre klinikker, der arbejder med misteltenbehandling af kræft. Efterfølgende refereres til nogle af de større undersøgelser, der er lavet på brystkræftpatienter.

Efterbehandling af opererede brystkræftpatienter med mistelten. I 1976 blev fra Lukasklinikken offentliggjort en undersøgelse om efterbehandling af bryst- kræftpatienter med misteltenterapi. Materialet omfattede 547 patienter, alle opererede og med en klar diagnose inddelt i stadium I og II. Man delte patienterne op i to grupper, der fik mistelten og en kontrolgruppe. I mistel- tengruppen var 319 patienter, som gennemsnitligt havde fået 25 serier misteltenbehandling på 5 år. I kontrolgruppen var 253 patienter, som kun havde fået nogle få serier misteltenpræparat og var ophørt med misteltenbehandlingen pga. f.eks. at egen læge var imod injektionsbehandling, misteltenbehandling eller ikke kunne indse nødvendigheden af forebyggende behandling. Begge grupper blev fulgt i 10 år.
Undersøgelsen viste, at i stadium I var der 84% overlevelse med misteltenbehandling, mod 63% uden misteltenbehandling efter 5 år. Efter 10 år var tallene 61% overlevelse med mistel- tenbehandling mod 33% uden.
I stadium II var der 59% overlevelse med misteltenbehandling, mod 41% uden efter 5 år. Efter 10 år var overlevelsen 34% med misteltenbehandling, mod 18% uden. Resultatet viste, at anvendelsen af misteltenpræparat efter en brystoperation har en statistisk signifikant forbedring af 5-og 10-års overlevelsen, sammenlignet med konventionel behandling for stadium I og II.
Der blev ikke iagttaget bivirkninger, derimod iagttog man god almentilatand, god psykisk til- stand, nedsat forbrug af smertestillende medicin, samt at patienten var i stand til at opretholde sit arbejde i en længere periode end sædvanligt.
Mistelten viste sig at have forbyggende egenskaber mod opståelse af nye tumorer eller gen- dannelse af tumor, men på trods af dette fik enkelte patienter metastaser. Disse patienter fortsatte misteltenbehandlingen og fik desuden adjuverende (supplerende) behandling i form af stråling eller kemoterapi. Her iagttog man påfaldende få og ubetydelige bivirkninger af den adjuverende behandling.

Forskel i overlevelsestid på brystopererede patienter ved efterbehandling med mistelten contra stråling.
I 1987 blev offentliggjort flere undersøgelser fra Ludwig-Bolzmann-Instituttet for klinisk onkologi i Wien. En undersøgelse var med opererede brystkræftpatienter i stadium I-III. Her undersøgte man, om der var forskel i overlevelsestiden, når patienterne fik efterbehandling i form af stråling eller, når de fik mistelten. I stadium I var der ingen forskel. I stadium II var der efter 14 år en 29% overlevelse med misteltenbehandling mod kun 7% overlevelse med strålebehandling. I stadium III var alle, der fik stråleterapi døde efter 6 år, mens 9% af dem, der fik mistelten, stadig levede efter 14 år.

Misteltens effekt i efterbehandlingen af brystoperede patienter.
I en anden undersøgelse fra samme Institut, drejede det sig om 587 brystkræftpatienter i stadie II-IV med flest patienter i stadium II og III. Undersøgelsen gik ud på at se, om mistelten havde en effekt i efterbehandlingen af opererede brystkræftpatienter.Undersøgelsen, der strakte sig over små 20 år viste, at den bedste overlevelse fås ved en kombination af stråling og mistelten. Den næstbedste efterbehandling er enten misteltenterapi, hormonterapi eller kemoterapi. Overlevelsen er bedst på mistelten i de første år, herefter er det ligegyldigt hvilken terapi man vælger, medmindre man vælger en kombination med mistelten, som giver en højere overlevelse. Lidt dårligere overlevelse fås ved kun strålebehandling. Den ringeste overlevelse fås ved ingen efterbehandling.
Ved kombinationen af stråleterapi og misteltenbehandling sås færre tilfælde med gendannelse af tumor eller metastasedannelse.

DNA-stabilisering og reparation. I 1991 blev offentliggjort en undersøgelse fra Luka-Klinikken vedrørende DNA-reparation i hvide blodlegemer fra brystkræftpatienter behandlet med mistelten med lektin. 14 patienter i alderen 38-68 år med invasiv brystkræft indgik i undersøgelsen. De var i sta- die II-IV med 11 patienter i stadium IV. Alle var blevet opereret og 9 patienter havde modtaget stråling eller kemoterapi. 9 patienter havde arvelig disposition. Patienterne fik daglig mistelten med lektin. Der blev taget blodprøver og målt DNA-reparation og sammenlignet med værdier inden undersøgelsen. Før undersøgelsen havde alle patienter en dårligere reparation af DNA sammenlignet med normale sunde individer.
På blodprøverne sås en signifikant øgning af hvide blodlegemer, og under undersøgelsen øgedes DNA`s reparationsevne. To patienter nåede op på samme værdi som sunde individer i løbet af ni dage. Fra tidligere undersøgelser ved man, at skade på DNA virker kræftfremkaldende. Man ved også, at kemoterapi og strålebehandling virker negativt på reparation af DNA. Mistelten modvirker den negative effekt, og det er tidligere vist, at mistelten kombineret med strålebehandling eller kemoterapi har en god effekt. Mistelten fører til færre og færre DNA-læsioner.

Risiko for tilbagefald ved brystbevarende operation.
I et praksisstudie på 37 yngre kvinder med brystkræft, fik alle brystbevarende operation, ingen efterfølgende strålebehandling, men behandling med mistelten med lektin. Man fandt frem til, at der var 12% risiko for at tumor kom igen. Denne risiko kunne sænkes med 3% ved adjuverende strålebehandling. Dette skal sammenlignes med tidligere konventionelle undersøgelser, hvor der i en amerikansk undersøgelse er påvist 50% risiko for at tumor gendannedes, dette kunne sænkes 5% med strålebehandling.
I et canadisk studie blev påvist 25% risiko for gendannelse af tumorvæv, dette kunne sænkes med 5% ved strålebehandling.

Sammenfatning. Mistelten har på den ene side celledræbende indholdsstoffer og på den anden side immun- stimulerende egenskaber samt DNA-stabilisering og reparation. Mistelten indeholder et alkaloid, som er et meget virksomt celledræbende stof, der selv i små mængder hæmmer tumorvækst. Misteltens celledræbende egenskab er imidlertid selektiv og angriber kun ondartede celler og ikke sunde celler. Misteltenpræparater med lektin har både en kraftigere immunstimulerende effekt og en kraftigere celledræbende effekt.

Misteltens virkningsprincipper: 1. Immunstimulation. 2. DNA-stabilisering og DNA-reparation.
3. Celledræbende virkning af syge celler, ikke af sunde celler. Langsom opløsning af såvel godartede som ondartede tumorceller. Væksthæmning af tumor og ingen ny tumoraktivitet.

Kliniske iagttagelser: 1. Temperaturstigning. Mistelten hæver temperaturen 0,1 - 0,5 celciusgrader. Når tempera- turen hæves, nedbrydes tumorceller.
2. Lokal varmereaktion.
3. Nedsat tumorvækst, stagnation eller tilbagedannelse af tumor.
4. Større livskvalitet og almenbefindende. Mere energi, bedre søvn, god appetit.
5. Forenelighed med adjuverende behandling i form af stråle-, kemo- eller hormonterapi.
6. Lettere smertestillende. 7. Ingen bivirkninger.

Da mistelten således både øger immunforsvaret og hæmmer den ondartede celleformering, anses det for et velegnet middel i kræftbehandlingen og anvendes især ved:
1. Forebyggende behandling for risikopatienter.
2. Rimelig god postoperativ terapi.
3. Ved inoperable tumorer.
4. Kombinationsbehandling af mistelten med stråle-, kemo- eller hormonterapi.

Ad 1: Risikopatienter er f.eks. patienter, der har fået konstateret forstadier til kræft eller arveligt disponerede patienter. Desuden patienter, der har tendens til at danne metastaser eller tumorvæv igen. Man kunne ønske sig i fremtiden, at man fandt frem til risikopatienter, som så fik tilbudt forebyggende kræftbehandling i form af mistelten.

Sammenholdes disse iagttagelser og undersøgelser, må man sige, at ved en konstateret brystkræft bør mistelten være førstevalgspræparatet og gennemgående behandling sammen med en operation. Dvs. man starter med mistelten, hvor man får øget sit immunforsvar så     meget i løbet af 3-4 uger, at man kan gennemgå en operation uden særlige komplikationer og uden at tumorcellernne spredes pgra. et indgreb, mistelten modvirker dette. Efter ope-    rationen genoptages misteltenbehandlingen som en forebyggende behandling mod dannelse af tumorvæv samme sted eller evt. metastasedannelse. Efter operationen kan gives tilbud om en evt. adjuverende behandling, her må man huske på, at mistelten formindsker og hos nogle så godt som ophæver bivirkningerne ved adjuverende behandling.
Mistelten givet i terapeutiske, små doser har en positiv og helbredende virkning, mens højere doser forstyrrer og overbelaster immunsystemet, hvorved tumorhæmningen udebli-
ver.                                                                                                                                   Mistelten gives oftest som injektion i serier ca. 2-3 gange ugentlig. Sammen med sin læge finder man frem til det misteltenpræparat, der er velegnet for én.                                         Patienter må indstille sig på, at tage mistelten i flere år, måske resten af livet, men man får det godt af det. Misteltenterapi skal helst kombineres med en sund kost, kosttilskud, frisk   luft, bevægelse og kunstnerisk terapi f.eks. musik, maling mv. Det kan anbefales, at få styrket koglekirtlen (pinealkirtlen), som producerer melatonin, et hormon, der har vist sig, at have stor effekt i kræftbehandlingen. Dette gøres med homøopatiske præparater.
Mange tyske læger anvender mistelten i deres behandling. Tyskland har et forspring på 50- 60 år i misteltenbehandlingen sammenlignet med os. I dag diskuterer man ikke om mistelten virker eller ikke virker, de fleste har accepteret, at det har en plads i behandlingen.
Mistelten er ikke et mirakelmiddel og kan ikke erstatte konventionel kræftbehandling. Mi-   stelten brugt fornuftigt og i kombination med konventionel behandling, giver brystkræftpa-   tienter i gennemsnit et længere livsforløb og en højere livskvalitet end de, der ikke behandles med mistelten - og det skal de vel ikke sige nej til?

Til slut vil jeg nævne, at mistelten kan anvendes ved alle kræftsygdomme. Større undersø- gelser med gode resultater er iagttaget ved kræft i : bronkier, lunger, bryst, tyktarm, ende- tarm, livmoder, livmoderhalsen, æggestokkene, lever og blære. Der er forskel på optimal efterbehandling efter operation ved de forskellige kræftsygdomme. Ved f.eks. kræft i æggestokkene virker ren misteltenbehandling bedst i stadium I og II, mens overlevelsen forbedres ved kombinationen mistelten + adjuverende behandling i stadium III og IV.

Læge Birgit Aalborg Funch, E-mail: baf@mail.dk www.homoeopatisk-laegeklinik.dk